Firma Profil

Lidt historisk baggrund

Vagn Pedersen Maskinfabrik A/S blev grundlagt i 1958 af smedemester Vagn Pedersen.

Vagn Pedersen Maskinfabrik i 80erne

Vagn Pedersen Maskinfabrik i 80erne

Op igennem 60´erne beskæftigede firmaet sig med VVS-, blik- og smedearbejde, blandet andet for det hastigt voksende, Hatting Bageri, hvor der gennem årene blev mange store og spændende opgaver. Senere kom et næsten 20-årigt langt samarbejde med emballagevirksomheden August Laursen i Horsens. I 1969 Flyttede firmaet på Bødkervej, hvor der senere blev købt mere til og bygget nyt.

I 1989 blev  VVS- og blikafdelingen solgt fra, således at firmaet i dag udelukkende beskæftiger sig med underleverandørarbejde indenfor smede- og maskinarbejde,  samt service-, reparation – og montageopgaver, hos et antal faste kunder. Men der er også blevet plads til et par niche produkter.

I 1997 udvidede firmaet produktionslokalerne med 750 m2 til flammeskæring i et nyt industriområde på Smedebakken i Hatting.

I 2003 opkøbte Vagn Pedersen Maskinfabrik, firmaet JM værktøj, og i 2005 valgte vi at udvide produktions lokalerne på Smedebakken således det blev muligt at samle den spåntagende bearbejdning.

Det blev i 2007 besluttet at samle alle aktiviteter på Smedebakken, hvorfor det var nødvendigt at opføre en ny hal på 2500 m2,  således at firmaet i dag råder over 5000 m2 produktions/lager og administrationslokaler.

Vognpark VP-STÅL A/S

VP-STÅL A/S 2016

I 2015 blev Vagn Pedersen Maskinfabrik A/S delt op i to selskaber, VP Maskinfabrik A/S og VP Stål A/S. De 2 selskaber har stadigvæk et tæt sammenarbejde og har da også samme ejer og dirktør. Alt i alt beskæftiger  VP Maskinfabrik A/S og VP Stål A/S  tilsammen ca. 60 veluddannede medarbejdere, i form af faglærte maskinteknikere, værktøjsteknikere, smede, maskinarbejdere og værktøjsmagere, samt lærlinge i form af industriteknikere, værktøjsmager og klejnsmede.

I 2021 besluttet VP Stål A/S at udvidede pladeafdelingen med en ekstra 500mHal.